Julesang i Avnede kirke
Tirsdag den 17. november kl. 19.00
Musikgudstjeneste i Avnede kirke med Højrebykoret. Under ledelse af korleder Ulla Schwartz synger koret julesange- og salmer mellem læsninger fra evangelierne og fælles salmesang. Bagefter serverer menighedsrådet kaffe og klejner.
Foredrag om C. D. F. Reventlow
Torsdag den 12. marts, kl. 14.00 i præstegården
Portræt af C.D.F. Reventlow - malet af Hans Hansen o. 1805 ( Billedet er hentet på Reventlowmuseets hjemmeside)
C.D.F. Reventlow, familiemenneske, reformator og herremand.
Da Danmark i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet gennemgik en række reformer af landbrug, skovbrug og skolevæsen var det grundlaget for det moderne Danmark, der blev skabt.
Bag reformerne stod en kreds af fremsynede mennesker, hvoraf C.D.F. Reventlow fra Pederstrup og Christiansæde var en af de vigtigste.
Hør historiker og museumsinspektør på Reventlowmuseet Louise Sebro fortælle om manden bag reformerne, om et menneske, der var dybt engageret i udviklingen af et bedre samfund, et bedre liv for bønder og husmænd, men som også var en kontant herremand, der nok vidste, hvordan bønder og tyende burde arte sig bedst, men samtidig var en kærlig og nærværende familiefar. Med udgangspunkt i Reventlows og hans families breve skal vi helt tæt på denne fascinerende oplysningsmand.